Spot på et par af vores ynglingssteder...

Naturen tager pusten fra dig!

Spot på et par af vores ynglingssteder...

Ud i naturen - Naturen tager pusten fra dig!

Den vestfynske natur har det hele. Det milde og det vilde. Havet og landet. Her er blåt og grønt, så langt øjet rækker. Og det hele er lettilgængeligt i et fint net af veje, vandre- og cykelstier både ved vandet og inde i land. Langs Lillebælts kyst er der badestrande for enhver smag. Bynære og børnevenlige i Assens, med sjov og aktivitet omkring vores campingpladser og som uforstyrrede perler på Thorø, Agernæs og Helnæs. Kysten byder også på nogle af Danmarks bedste fiskepladser efter havørred.

Man kan jo ikke fremhæve noget natur som bedre eller smukkere end noget andet, men vi vover alligevel pelsen og sætter spot på et par af vores yndlingssteder.

Helnæs
Halvøen Helnæs ligger 15 km. syd for Assens. Kun en ganske smal dæmning forbinder Helnæs med fastlandet, og med sin prægtige natur, sit aktive kultur- og kunstnerliv samt spændende fortid er der nok at se på og fordybe sig i. Lige efter dæmningen ligger Bobakkerne som en kæmpevold, der om sommeren er klædt i et farverigt blomsterdække. Området ejes af Naturstyrelsen, og de afgræssede arealer er åbne for vandreture.

Baagø
Baagø er den eneste beboede ø i Assens Kommune – der er 25 indbyggere på den lille ø i Lillebælt ca. en halv times færgesejlads fra Assens. Baagø kan være forblæst og har et barskt klima om vinteren, men om foråret og sommeren er her ganske enkelt idyllisk. En oplagt dagsudflugt for både store og små.

Thorø
Thorø er en lille halvø ud for den hyggelige gamle fiskerby, Thorø Huse, et par kilometer syd for Assens. Thorø er kendt for sin smukke uberørte natur. Området er kun tilgængeligt til fods – turen rundt langs vandeter på omkring 3 km.

Del denne side