Kristian Lilholt Band

Varm og vedkommende musik med overblik og substans - Fredag d. 2. februar kl. 20.00

Kristian Lilholt er fyldt 60 år, og det fejrer han på flotteste vis med en gedigen nyudgivelse i form af et dobbeltalbum: ”Kristian Lilholt 2016”. Et fascinerende indblik i et langt liv i musikkens verden.

Kristian Lilholt Band vil bl.a. opføre LAND Live, som de sidst opførte på Industrien i januar 2014 med meget stor succes. LAND Live er meget mere end en koncert – det er en totaloplevelse. LAND er en rejse gennem årstidernes danske landskab i musik, billedkunst, lyrik og levende billeder.

Ca. halvdelen af koncerten vil være opførelsen af LAND sangene/musikken spillet live til LAND-filmene vist på stort lærred. Med udgangspunkt i 8 store ekspressive landskabsmalerier af billedkunstner
Carsten Frank, har Kristian Lilholt skrevet 8 sange og musikalske forløb, og 8 film over malerierne. Musikken er produceret af Kim Søgaard.

Den øvrige del af koncerten vil være ny musik fra hans albums og ældre musik fra Kristian Lilholts store bagkatalog af kvalitetssange og instrumental musik. Der er lagt op til en helt specielt dejlig aften i musikkens tegn.

Booking

Kristian Lilholt Band

Antal 200,00 DKK
Pris total 0,00 DKK
Combine er teknisk rejsearrangør og medlem af Rejsegarantifonden – nr. 2685 Combine A/S, Dannebrogsgade 58A, 9000 Aalborg, CVR: 37 34 20 84
Combine A/S

Musik på Industrien

”Kulturelt Samråd – Musik På Industrien” er en forening der årligt tager initiativ til at arrangere koncerter i Kulturhuset Industrien. De fleste som enearrangør, men foreningen samarbejder også med biografforeningen, det lokale bibliotek samt andre aktører.
Kontakt
Musik på Industrien, Bredgade 73
5560 Aarup
Tlf.: 6474 7935
E-mail: aarupbib@assens.dk
Åbningstider
Se mere på: hjemmesiden her