|
|
|
|
|
Ferieoplevelser for hele familien
|
|
|
Stig på en skinnecykel og cykel ud i den Sydvestfynske natur. Person- og godstrafikken mellem Assens og Tommerup er nedlagt, men det er stadig muligt at køre en tur på banen. Skinnecyklerne er lette at træde - også for børn. En udflugt med skinnecykel giver lejlighed til at se den smukke natur i området fra sider, som normalt ikke er tilgængelige. At cykle ud af sporene i sit eget tempo er en helt speciel oplevelse - stop op, nyd naturen, blomsterne og madpakken inden du cykler videre.
|
Gir det sved på panden at cykle, er der masser af muligheder for at få en dukkert. Med ca. 80 kilometer sandstrand, er der mulighed for at dyppe tæerne eller bruge det blå element på anden vis.
|
|
I Vissenbjerg er der mulighed for at begive sig ind i en eksotisk verden; Terrariet i Vissenbjerg, Danmarks eneste specialzoo. Tag på opdagelse i krybdyrenes verden, her er padder, skorpioner, edderkopper og insekter. Syd for Tommerup finder man Danmarks Fugle Zoo, en fire hektar stor naturpark med mere end 800 forskellige fugle fra hele verden. De tre meter høje afrikanske strudse tager imod og derudover har du mulighed for at møde papegøjer, ugler og svømmefugle.
|
|
|
Skinnecykler
Oplev naturen på en helt ny måde - lej en skinnecykel. En anderledes oplevelse for hele familien. Ruten går mellem Tommerup St. og Assens, undervejs kan man nyde udsigten til Dreslette kirke, Helnæs Bugten og det gamle fiskerleje Thorø Huse. Skinnecyklerne er lette at træde, der er plads til tre eller fire på cyklen. Langs med banen findes rastepladser med borde og bænke. Læs mere på www.lilleskov.dk
|
|
|
|
|