|
|
|
|
Fyn, også kaldet Danmarks have, har mange naturskønne områder at byde på, hvad enten de er menneskeskabte eller smukke fra naturens hånd - og her er Sydvestfyn ingen undtagelse.
|
Det er bestemt også et besøg værd, at tage en tur til Helnæs, hvor man bliver mødt af et imponerende landskab. Som det første møder man Bobakkerne, der om sommeren er et farverigt blomsterdække og her er også et godt udsyn i alle retninger. Der er mulighed for vandreture på de afgræssede arealer. Længere mod syd møder man det vældige engområde Maden vest for Helnæs by. Helt ud til Lillebælt ligger Helnæs fyr. Nord for Helnæs kommer man forbi Feddet, hvor der er en god badestrand.
|
Sydvestfyn er i store dele af området dækket af skove mest bestående af løvskov med bøg, ask og eg. En tur i skoven kunne eventuelt gå til Krengerup skovene, 3 km. nord for Glamsbjerg, hvor der er afmærkede gå-ruter. I Gummerup findes en gammel landbohave. Haven byder på traditionel havekultur, men har også spændende ideer til omlægning og udformning af en gammel have. På Vestfyns Hjemstavnsgård kan man foruden gårdens oprindelige blomsterhave også se “Den kloge kones have”. I haven præsenteres 23 forskellige lægeplanter og urter. Skovanlægget i Assens kan tilbyde en gåtur rundt om skovsøen eller et spil skak på det kæmpe udendørs skakspil, Assens Miniby samt Petanquebane. Vestfyn har en kystlinie på mellem 80 og 90 kilometer og her er der rige muligheder for at finde en indbydende badestrand. Tag for eksempel til Sandager Næs, Saltofte, Sønderby Klint, Brydegård eller Damsbo.
|
|
Jordløse Bakker er et indbydende naturområde, hvor man kan gå en tur i et pragtfuldt terræn og få et kig på planter og dyr. Er man mere til skov og strand skal man tage en tur til skovene omkring Damsbo, der indbyder til ture blandt bøgetræer og langs Helnæs-bugten. Syd for Jordløse ligger nogle gravhøje. Den ene, Gisselhøj, giver en flot udsigt ud over Helnæs-bugten.
|
|
|
Naturen omkring Vissenbjerg er på alle måder i særklasse. Istidslandskabet med bl.a. det imponerende panorama fra punktet ”Udsigten” og smeltevandsdalen ”Afgrunden” er et nationalt geologisk interesseområde. Terrariet Vissenbjerg har suppleret det eksisterende stisystem med en ”elektronisk natursti”, i form af håndholdte computere (PDA) med GPS funktion. På PDA’erne er indlagt 4 forskellige ruter fra 2-5,5 km. Læs mere om den elektroniske natursti og lån af pda´erne.
|
|
|
|
|