Til forsiden
Elektronisk natursti

Naturen omkring Vissenbjerg er på alle måder i særklasse. Istidslandskabet med bl.a. det imponerende panorama fra punktet ”Udsigten” og smeltevandsdalen ”Afgrunden” er et nationalt geologisk interesseområde. Kulturhistorien i området er stor, med alt fra middelalderens røverbander og til mere moderne kultur som lergrave og præstegården. Desuden findes der i de omkringliggende skove og i møllesøen et rigt og varieret dyre- og planteliv, med flere sjældne arter.

Det etablerede stisystem i området benyttes flittigt af både fastboende og tilrejsende. Lokale brugere har ofte et specifikt formål med brugen, f.eks. hundeluftning eller motion i form af gå- og joggingture, mens turisterne som regel har et rekreativt mål for øje, f.eks. skovtur med børnene eller at besøge seværdighederne.

Vi har suppleret det eksisterende stisystem med en ”elektronisk natursti”, i form af håndholdte computere (PDA) med GPS funktion.
På PDA’erne er indlagt 4 forskellige ruter fra 2-5,5 km. Man vælger selv hvilken en rute man ønsker at gå. Langs ruterne er der flere interessepunkter, som PDA´en gør en opmærksom på via lydsignal. Derved har man mulighed for at læse om de mange historier der knytter sig til området omkring Vissenbjerg Skoven.

PDA´erne kan lånes ved Terrariet i billetsalget. Der skal fremvises sygesikringsbevis og billed id.

For nærmere information om den elektroniske natursti kontakt Terrariet Vissenbjerg på tlf.: +45 64 47 18 50.

Adresse:

Terrariet
Kirkehelle 5
5492 Vissenbjerg
Tirsdag, juli 12 2011
Udvikling Fyn Willemoesgade 15A 5610 Assens Tlf. +45 63 75 94 20 KONTAKT