Bjerge på Vestfyn....

Bestig Bjerge

I Assens kommune kan vi lige nu tilbyde fire bjergvandringer: Vissenbjerg, Frøbjerg Bavnehøj, Hjortebjerg i Jordløse bakker og Brændholdt Bjerg.

Bjergvandring i Assens Kommune! 
Ja, du læste rigtigt, og det er med stor glæde, at vi nu kan profilere os med at tilbyde 4 forskellige bjergvandringer i Assens Kommune.

Formålet med bjergvandring er at give borgere og turister flere forskelligartede natur- og friluftsoplevelser i Assens Kommune. Ved at udbrede kendskabet til de fynske bjerge og dermed brande landskabeligt unikke områder af kommunen vil vi være med til at øge dels turisme, dels borgernes muligheder for naturnære oplevelser. Med denne fokus på de fynske bjerge i Assens Kommune vil man samtidig øge mulighederne for formidling af natur, landskab og kulturhistorie mv., samt øge mulighederne for at bedre befolkningssundhed/livskvalitet.

I 2008 udkom tredje oplag af Bogen ”Guide til Danmarks Bjerge” skrevet af nordmanden Roger Pihl. Bogen er et omfattende opslagsværk til det danske højfjeld. Et spin-off produkt fra bogen er aktiviteten ”Bestig Bjerge”, der har til formål at gøre dansk bjergklatring til et unikt fritidstilbud for alle. Det er Destination Skanderborg, som står bag projektet BestigBjerge.dk. I Assens Kommune har vi følgende bakketoppe, som kvalificerer sig til at være bjerge: Brændholt Bjerg (115 moh), Frøbjerg Bavnehøj (Fyens højeste punkt, 131 moh) og Vissenbjerg (129 moh). Kriteriet er, at bakketoppen er mere end 100 meter over havets overflade og omtalt i Roger Pihls bog ”Guide til Danmarks Bjerge.

Bestigning af Brændholt Bjerg
Denne fynske perle må I bare bestige!

Når I har taget turen til toppen af Brændholt Bjerg på 115 meter, bliver I belønnet med en fantastisk udsigt over Højfyn. Brænd­holt Bjerg har Fyns flotteste udsigt, men står tit i skyggen af Frøbjerg Bavnehøj, der som Fyns højeste punkt får opmærksomheden.

Brændholt Bjerg er et gammelt overdrev, jordbunden er tør og har været græsset i mange år. Til gengæld har bak­ken ikke været dyrket eller sprøjtet, og derfor kan I opleve en rigdom af blomster og insekter.

Hvis du et øjeblik kan slippe blikket fra udsigten og kigge ned i græsset, vil du forår og sommer se mange forskel­lige blomster. Timian er en af de forholdsvis sjældne plan­ter, der trives her og er altid omsværmet af sommerfugle.

Kreaturerne, der græsser på Brændholt Bjerg, er kødkvæg af racen Simmertaler. Ved bjerget står flere egetræer, som tåler dyrenes hårde behandling. De overlever både ned­trampning og nedbidning, indtil de en dag er vokset over bidhøjde og kan blive et af overdrevets flotteste træer.

Brændholt Bjerg består af grus. Hullet i bakkens nordøst­lige ende fortæller, at her er gravet grus til blandt andet veje, inden bakken blev fredet. Nu bliver hullet i bakken brugt af de græssende køer til hvilested om natten.

Der er stor forskel på Brændholt Bjerg og Naturstyrelsens arealer mod vest. Du må færdes frit på Naturstyrelsens arealer, som frem til 1997 var dyrkede marker, der blev omlagt til græs. Det er håbet, at de mange specielle plan­ter og insekter fra Brændholt Bjerg vil sprede sig til dette areal.

Praktisk info
Dyrene er fredelige, hvis du viser hensyn og lader dem være i fred. Gå i en bue udenom og undgå at gå imellem dyrene i flokken. I indhegningen er adgang på eget an­svar. Tag ikke hunden med ind i indhegningerne af hensyn til kreaturerne. Ruten er ikke farbar for barnevogne og kørestole.

Der er mulighed for at benytte bålplads, husk brænde hjemmefra! Bag ved p-pladsen er en primitiv lejrplads, hvor du kan overnatte en enkelt nat i dit telt.

Brændholt Bjerg er privatejet, der er dog offentlig adgang til arealet.

Bestigning af Frøbjerg Bavnehøj

Frøbjerg Bavnehøj mellem Tommerup og Aarup sydvest for Odense er Fyns højeste punkt på 131 meter. Fra top­pen af Bavnehøjen er der en fantastisk udsigt over Fyn.

Bavnehøjen er en del af et karakteristisk dødislandskab. Bakkerne er flade på toppen med meget stejle sider og markante smeltevandsslugter. Det 12 ha store område omkring Frøbjerg Bavnehøj ejes af Naturstyrelsen og blev fredet i 1947. Området består af to bakker, selve Bavne­højen på 131 meter og den lille høj på 122 meter.

På Frøbjerg findes bl.a. en mindelund for besættelsestidens ofre og flere andre mindesmærker. I det gamle is­hus ved bunden af Frøbjerg Bavnehøj er en lille sommer-åben udstilling, som fortæller om bavnehøjens historie.

Frøbjerg har fået sit navn efter frugtbarhedens gud, Frø eller Frej. I oldtiden var Frøbjerg et helligt sted, hvor der, før foråret kom, blev holdt offerfest. Ved den lille høj lig­ger festpladsen, hvor Frøbjerg Festspil siden 1986 har lavet friluftsteater. Hvert år har festspillene trukket op mod 25.000 glade fynboer ud i naturen. Den nye amfiscene fra 2009 bruges også til Grundlovsmøder og Skt. Hansfest.

Indtil 1910 var bakkerne græsklædte uden træbevoks­ning, og de blev brugt til græsning for både får og kreatu­rer. Bavnehøjselskabet plantede i 1911-1912 mange af de eksisterende træer, men der er kommet mange flere træer og buske til, så mange er blevet beskåret for at bevare den enestående udsigt. I dag græsses bakkerne af får, som hjælper med at holde træer og buske nede.

Ruten ved Frøbjerg Bavnehøj er ca. 1,4 km lang og forlø­ber i meget kuperet terræn. Opstigningerne er stejle, og man kan nemt miste pusten, men udsigten er turen værd. I klart vejr kan man se Brændholt Bjerg og Vissenbjerg, dele af Østfyn, Lillebælt og måske helt til Jylland.

Praktisk info
Dyrene er fredelige, hvis du viser hensyn og lader dem være i fred. Gå i en bue udenom og undgå at gå imellem dyrene i flokken.

Tag ikke hunden med ind i indhegningerne af hensyn til kreaturerne. Ruten er ikke farbar for barnevogne og kørestole.

Toilettet ved Frøbjerg Bavnehøj er åben i sommerhalvåret. Der er mulighed for at benytte bålplads.

Bestigning af Vissenbjerg

Vissenbjergbakkerne er en del af et stort kuperet land­skab, der byder på mange udsigter og et dramatisk terræn. Området er fredet og udpeget som nationalt geologisk interesseområde. Der er gode muligheder for at opleve landskabet via markerede stier og opholdsarealer.

Landskabet ved Vissenbjerg – især det sydlige område – leder tankerne hen på en kæmpetrappe, hvor fladtoppede bakker udgør trinene. Vissenbjerg Skov er udlagt som naturskov, hvilket betyder, at sædvanlig skovdrift er indstil­let, og skoven henligger i dag til naturlig udvikling. Herved sikres træernes fulde livscyklus, hvilket giver plads til de svampe, insekter mv., som er tilknyttet træernes forrådnel­sesproces. Som besøgende i skoven vil du derfor over tid opleve en mere ”rodet” skov, der i mindre grad er præget af traditionelt højstammede løvtræer og ensartede be­voksninger. Til gengæld vil du forhåbentlig opleve et mere varieret plante- og dyreliv.

Når du har vandret ad de snørklede stier op gennem skoven til ”Udsigten”, vil du føle, at himlen åbner sig. Du vil blive belønnet med en imponerende udsigt mod syd over Brænde Å til grusbakkerne Brændholt Bjerg og Frøbjerg Bavnehøj, der med sine 131 m er Fyns højeste punkt. Mod vest er der udsigt helt til Lillebælt.

Når du besøger Vissenbjerg, skal du vide, at stedet er kendt for sine røverhistorier. En del er sagn, men de har dog rod i virkeligheden. I middelalderen blev folk, der havde forbrudt sig mod landets love, dømt fredløse. I de dengang store og ufremkommelige skove omkring Vissen­bjerg havde de fredløse en mulighed for at gemme sig. Hovedfærdselsåren over Fyn gik i mange år en stor bue udenom Vissenbjerg, men havde man travlt, vovede man sig igennem Vissenbjerg Gyde. I løbet af 1700-tallet skete det store indhug i skovene, og det var slut med røverne i 1800-tallet. Kig efter røverne og deres tilholdssteder rundt omkring i skoven.

Fakta om Hjortebjerg og Jordløse Bakker
Jordløse Bakker ca. fem kilometer sydøst for Haarby, er den nordligste del af den bugtede højderyg, der kaldes De Fynske Alper. Arealet er på 26 ha overdrev, samt 36 ha skov. Kreaturer græsser på overdrevet, der i dag er en sjælden naturtype med en del truede blomster og insekter.

Fra Hjortebjerg (107 moh), Sandbjerg (103 moh) og de andre højdepunkter i Jordløse Bakker er der en storslået udsigt over det fynske landskab og Helnæsbugten, og blomsterrigdommen er stor, så de smukke og frodige bakker er en oplevelse på alle årstider.

Landskabet blev skabt under den sidste istid, der sluttede for ca. 11.500 år siden. Bakkerne er opstået som en stor grus- og sandudfyldning under det sidste isfremstød.

Danmarks Naturfond købte Jordløse Bakker i 1994 med det formål at bevare et af Fyns største hede- og overdrevsområder. Købet blev i 2006 suppleret med det 35 ha store område Jordløse Skov, der ligger mod sydøst. Efter mange år som skov vil store dele af dette område nu også blive genskabt som overdrev.

Færdsel og praktisk info på Naturfondense arealer
· Parkering på P-pladsen ved Jordløse Møllevej. 
· Som gæst er man velkommen til at færdes på overdrevet, blot man tager hensyn og undgår at skræmme kreaturerne.
· Færdsel til fods er tilladt hele døgnet rundt. Hunde skal føres i snor.
· Der er opsat bænk og borde ved P-pladsen, hvor f.eks. medbragt mad kan nydes.
· Planter må ikke opgraves ligesom plukning af blomster bør undgås.
· Båltænding og campering er ikke tilladt.

Tekst: DN Fonden og Assens Kommune.

Praktisk info
Stierne er lette at færdes på – dog er nogle af stierne stejle og ikke mulige at passere med f.eks. barnevogn.
Flere busruter mødes i Vissenbjerg og den nord-syd gå­ende cykelrute 79 går øst om Vissenbjerg.

Læs mere... 
På bestigbjerge.dk

Del denne side

Fakta

Bjergvandring er ikke egnet for cykler, men hvorfor ikke bruge cyklen til at komme til bjerget og mellem bjergene. Faktisk er det oplagt at planlægge f.eks. sommerens cykeltur med overnatning til at gå fra bjerg til bjerg. Der er masser af gode overnatningsmuligheder undervejs - primitive teltpladser, Bed & Breakfast, kroer og hoteller rundt omkring i Assens Kommune.

Så undlad ikke at tage cyklen med - men efterlad den gerne på p-pladsen, hvor turen op i de højere luftlag starter. Rigtig god tur.

Her kan du læse om de tre bjergvandringer, vi tilbyder i Assens Kommune. 

Sådan registrerer man sig som bjergbestiger:

Hvert bjerg, der er med i BestigBjerge.dk, er forsynet med 2 tre-cifrede talkoder – en nær p-pladsen ved begyndelsen af turen og en nær toppen. Skiltene med talkoderne er grønne metalskilte med Bestig Bjerges logo. Skiltene er gemt lidt, for det skal jo ikke være for nemt at knække koden til at blive en rigtig bjergbestiger på dansk! Kig bag på stolper eller skilte og under bordplader og bænkesæder eller lignende – så finder du snart ud af fidusen.

Når du har fundet de to talkoder, kan du enten tage dem med hjem til din computer, eller du kan benytte din smartphone på stedet: Du går ind på BestigBjerge.dk og finder registrerings-siden. Her skal du indtaste et valgfrit bjergbestigernavn og en personlig e-mailadresse. Det er e-mailadressen, som er vigtigst at huske, når du næste gang går ind på BestigBjerge.dk og registrerer dig som bestiger af et andet bjerg. Så kan hjemmesiden nemlig holde øje med, hvor mange højdemetre du efterhånden samler sammen.

Når du har besteget alle bjerge, der er med i BestigBjerge, så bliver dit bjergbestigernavn vist i Hall og Fame. Her finder du kun de mest ihærdige bjergbestigere – og du skulle jo gerne være imellem. Men vær opmærksom! Selvom du er kommet i Hall of Fame, så vil nye bjerge i BestigBjerge-familien betyde, at du igen må på farten for at bevare din plads i Hall og Fame.

Helnæs

Kører du ad den smalle vejdæmning ud til Helnæs, møder du et imponerende landskab. Først Bobakkerne og dernæst engområdet Maden. Siden stenalderen har der levet mennesker på Helnæs.