Gå til indhold
©  Foto:

Elsker Saunagus ved Assens Næs

Saunagus er en aromaterapeutisk oplevelse, der giver fornyet energi, smidig hud og ikke mindst renser kroppen for affaldsstoffer.

Elsker Saunagus kommer Fyn rundt, ved havet, på udsøgte steder langs den fynske kyst, hvor du kan opleve kombinationen af Saunagus og Havdyp hele året.

Du kan booke pladser til de åbne arrangementer, eller bestille dit eget VIP event.

Ved aromaterapi anvendes helt rene æteriske olier – doseret nænsomt og afstemt efter saunaens størrelse.

Æteriske olier er kraftige organiske sammensætninger, som koldpresses eller destilleres ud af rødder, blade, blomster, urter eller frugter. Hver olie har sin helt unikke kemiske sammensætning og det er kombinationen af de mange helbredende elementer, der giver hver olie sin kvalitet og enestående evne til at helbrede.

Kombinationen af varmen fra saunaen og det kolde isbad indvirker positivt på det store kredsløb – hjertet, blodkar og blodbaner, idet det hæver pulsen.

Ved hjælp af vand tilsat æteriske olier, der varierer fra gus til gus og dagens emne, forhøjes luftfugtigheden i saunaen. De æteriske olier påvirker kroppen og huden på forskellig vis.

Saunagus er simpelt og meget effektivt. Du øger din blodcirkulation og kroppens immunforsvar stimuleres og styrkes.

En Saunagus foregår over tre omgange – også kaldet tre spande – hvor hver spand varer mellem ca. 15 minutter og imellem spandene dypper man ned i det kolde isbad.

Du vil i selskab med Saunagus mesteren blive guidet igennem hele saunagusen, så du får det fulde udbytte af gus oplevelsen på tryggeste vis.

Læs mere om Saunagus oplevelsen her.