Gå til indhold
©  Foto:

Historiske byvandringer i Assens

Byvandringen i den gamle købstad begynder ved Havnegrillen på midtermolen.

Byvandringen begynder ved havnegrillen på midtermolen.
Her fortælles om søhelten Peter Willemoes liv, og om Assens udvikling fra vikingetidens handelsplads til købstad og
trafikknudepunkt for al færdsel sydpå til hertugdømmerne og Tyskland.

Derefter besøges Fyns næststørste kirke, den imponerende Vor Frue Kirke, der i sin nuværende størrelse kan dateres til 1488.
Fra kirken over Torvet til Willemoesgården og Plums velbevarede købmandsgård, med den
gamle skænkestue. Her fornemmer man købstadens pulserende handelsliv i 1800 tallet.

Nutiden trænger sig dog på i form af et nyt boligkvarter på den tidligere tømmerplads, men
stadig med den kæmpestore gule trælade, som centrum. Laden er fredet og over 100 år gammel.

Efter et besøg i Brydes gård, slutter turen på Østergade med de mange spisesteder, cafeer og
nær kulturhuset Tobaksgården.

På vej tilbage til havnen kan man vælge et idyllisk alternativ til hovedgaden, ved at gå ad
Korsgade og Ladegårdsgade, og nyde de mange smukke gamle huse.


Mødested: Ved Havnegrillen på midtermolen
Varighed: ca. 1 time
Pris: 65 kr. Børn under 12 år i følge med voksne gratis
Guide: Historiens Suz v/Suzanne Hestbæk