Nortoft Quartet

NY KVARTET SPILLER GEDIGEN JAZZ, FUNK OG BLUES

TORS 28 FEB 2019 KL. 20:00

FORESTIL dig en gåtur ind i et sort/hvid billede af 60’ernes Manhattan, en vindblæst Times Square på et af efterårets sidste dage, neonlys, menneskerne travle og velklædte i bedste Sinatra- eller Jacqueline Kennedy-stil. Eller forestil dig en vandretur på månen, på kanten af Stilhedens hav, med Jorden hængende over dig.

En koncert med NORTOFT QUARTET tager dig med på små galleribesøg i lydbilleder – snart drilske og lette, snart poetiske og overraskende.

MUSIKKEN er kompositioner af Uffe Nørtoft, skrevet til pedal steel guitar og trompet. Pedal steel guitaren er ellers mest kendt fra country-verdenen og associeres ofte med cowboyhatte, rhinestones og trucks. Men i NORTOFT QUARTET, hvor guitaren indgår i dialog med trompeten, skabes en ny og anderledes lyd. Melodierne fremstår levende, nuanceret og pirrende, og du kan forvente en omgang gedigen jazz, funk og blues med et drys af drømmende sfæriske klange.

Således byder kvartetten på en aften, hvor musikken og stemningen spænder fra det fodvippende og hoftevrikkende til det poetiske og billedefremkaldende, garneret med gode historier.

Af inspirationskilder kan nævnes Kenny Burrell, John Scofield, Brian Blade, Donald Byrd, Buddy Emmons og mange mange flere.

KVARTETTEN er en ny konstellation af fire af landets fineste musikere:

Casper Mikkelsen (trommer)
Martin Rauff (bas) – Afløses til aftenens koncert af Niels Kvist (bas) Torben Sminge (trompet)
Uffe Nørtoft (pedal steel guitar)

Booking

Nortoft Quartet

Antal 160,00 DKK
Pris total 0,00 DKK
Samson Travel er teknisk rejsearrangør og medlem af Rejsegarantifonden – nr. 1999 Samson Travel A/S, Havnepladsen 5A, 9900 Frederikshavn, CVR: 31 37 36 62

Tobaksgaarden

Kulturhuset Tobaksgaarden åbnede 1. oktober 2004, rummer næsten 3000 m2 og består af udstillingslokaler, musik- og teatersal, biograf, spisested, Assens Kommunale Musikskole, samt en række mindre mødelokaler og grupperum til brug for forenings- og erhvervslivet.
Kontakt
Tobaksgaarden – Kulturhuset i Assens
Tobaksgården 7
5610 Assens
post@tobaksgaarden.dk
Tlf. 64 71 20 31
Åbningstider
Se mere på: tobaksgaarden.dk