ISLAND udstilling 13/7-25/8 torsdag-søndag

ISLAND
13. juli - 25. august 2019
Torsdage og fredage kl. 13-17, samt lørdage kl. 11-15 og søndage kl. 14-17.

 
Det vil glæde os at se dig til fernisering på vores ny udstilling ISLAND, som finder sted på:
TOBAKSGAARDEN LØRDAG D. 13. JULI 2019 KL. 13 - 17
Udstillingen ISLAND kredser om den særlige æstetik, der forefindes i den kontrastfulde islandske natur, hvor det voldsomme og kraftige mødes med det sarte og æteriske. Kunstnerne bag udstillingen er alle tre bosiddende i Assens, og har hver især arbejdet med på forskelligvis at indfange dele af den islandske natur i deres respektive værker.
Island har været en væsentlig påvirkningskilde for flere af islandsfødte PETER TYBJERGS studio-keramiske værker, hvor en del af værkerne har hentet formmæssig inspiration fra islandske geologiske fænomener, bl.a. dannelsen af basalt-formationer ved islandske vandfald. Ligeledes er det islandske også repræsenteret i materialevalget, hvor Tybjerg har arbejdet med islandske magma-bjergarter som en del af ler- og glasurblandinger.
Island giver ligeledes genklang i MERETHE BLOCHS studio-keramik; specielt i arbejdet med farvevalg, glasur og ornamentik, hvor der arbejdes med kontrastfulde glasurer og udsmykninger, der gengiver naturfænomener som eksempelvis fugletræk.
Keramikkens islandske inspirationskilde fremvises i sin rå form af UFFE JOHANSENS fotografier, der viser et kontrastfuldt udsnit af den islandske natur, hvor klipper, vand, blæst og kulde går i voldsom dialog.
Efter ferniseringen er udstillingen åben i perioden 13. juli - 25. august og tilgængelig for besøg torsdage og fredage kl. 13-17, samt lørdage kl. 11-15 og søndage 14-17.

Booking

ISLAND udstilling 13/7-25/8 torsdag-søndag

Antal 0,00 DKK
Pris total 0,00 DKK
Samson Travel er teknisk rejsearrangør og medlem af Rejsegarantifonden – nr. 1999 Samson Travel A/S, Havnepladsen 5A, 9900 Frederikshavn, CVR: 31 37 36 62

Tobaksgaarden

Kulturhuset Tobaksgaarden åbnede 1. oktober 2004, rummer næsten 3000 m2 og består af udstillingslokaler, musik- og teatersal, biograf, spisested, Assens Kommunale Musikskole, samt en række mindre mødelokaler og grupperum til brug for forenings- og erhvervslivet.
Kontakt
Tobaksgaarden – Kulturhuset i Assens
Tobaksgården 7
5610 Assens
post@tobaksgaarden.dk
Tlf. 64 71 20 31
Åbningstider
Se mere på: tobaksgaarden.dk