Feriehus - Torø Huse

Hold ferie i det gamle fiskerleje. Tæt op natur med gode bade- og fiskemuligheder. Her kan du leje et dejligt feriehus med udsigt over vandet.

Omgivelserne:

Assens by er beliggende 2.5 km fra Thorøhuse. Assens byder bl.a. på butikker, museer, spisesteder og Tobaksgården med musikalske arrangementer. Derudover har byen 4 discountbutikker samt SuperBrugsen.

Der er udflugter til Baagø med færgen fra Assens havn eller mulighed for at køre på skinnecykler i det vestfynske.
Mod syd er der Saltofte Strand, Sønderby Klint, Aa Strand, Hagenskov Gods samt det skønne Helnæs. Spisesteder, som Fishing & Outdoor Lodge på Helnæs og Gl. Brydegaard, som har fokus på lokale råvarer, økologi og dyrevelfærd, er fine spisesteder.

Udsigten er storslået over vandet og Thorø fra lejlighedens store terrasse med bord-bænkesæt.
Der er grill og rygeovn, som kan benyttes. Derudover er der som regel krydderurter i haven, som I kan bruge til madlavning.

Ro og afslapning
Huset er velegnet til feriebolig til en familie der holder af naturen og nyder det nære miljø i fiskerlejet. Der er plads til 4 voksne eller 2 voksne og 2 børn.

Omkring og i Thorøhuse finder man strandenge med fugle og sjældne planter, fiskemuligheder, bølgestrand med badebro mod syd og lavvandet børnevenlig strand 200 m fra vores hus mod nord. Ligeledes er kortere eller længere vandreture til Sønderby Klint, Torø og Slambassinerne i Assens anbefalelsesværdige.
Stedet er ideelt til kajak, vindsurfing, kitesurfing og lystfiskeri.

Vi har udstyr til krabbefiskeri til børn samt rejenet, drage og vandkikkert. Vi har også en robåd med redningsveste, som kan benyttes.

Parkering ved forsamlingshuset, af og pålæsning ved huset.

Rygning forbudt

Husdyr ikke tilladt

Faciliteter:

Terrasse

Tv

Opvaskemaskine

Microovn

Der er ikke Wifi

1 dobbeltseng og 2 enkeltsenge, som kan sættes sammen, +1 barneseng (weekendseng)

Soveværelser på 1. sal. Trappen er børnesikret.

Huset udlejes som hovedregel fra 1-4 til 1-10

Pris 700 kr. pr. døgn.
Rengørings gebyr 500 kr.

Kapacitet: 4 voksne eller 2 voksne og 2 børn

Del denne side

Opdateret af:

Udvikling Assens - VisitAssens lsc@udviklingassens.dk
 

Kontakt

Adresse

Barkegryden 3, Torø Huse
5610 Assens

Telefon

+45 20271648

Mobiltelefon

+45 50495469

Fakta

  • Faciliteter

    • Tv
    • Egen indgang
    • Havudsigt
    • Opholdsstue
    • Terrasse
    • Have
    • Parkering
    • Eget bad
    • Barneseng
    • Køkken
    • Rygning forbudt

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.8946214
Latitude : 55.24547271