©  Foto:

Frøbjerg Bavnehøj

Skal du bestige bjerge på fyn, så er en mulighed Fyns højeste punkt, der hedder Frøbjerg Bavnehøj.

Frøbjerg Bavnehøj - Fyns højeste punkt
Frøbjerg Bavnehøj er 130,1 m højt og er Fyns højeste punkt. Herfra kan du se vidt omkring.
 
Landskabet er dannet af istiden. Førhen i krigstid blev der tændt bål (bavner) på højene rundt om i landet. Det var en måde at kommunikere med hinanden, og Frøbjerg Bavnehøj har været en af disse bavnehøje.

Frøbjerg Bavnehøj ligger ved landsbyen Frøbjerg, nogle få kilometer fra Tommerup Stationsby. 

Frøbjerg Festspil afholder hvert år et velbesøgt friluftspil på bavnehøjen.
Du kan finde bål- og grillplads i området.

I 2009 blev amfiscenen indviet.

I området omkring Frøbjerg Bavnehøj, er der rejst en række mindesten:

Kvindernes valgret – grundloven 1915 (rejst 1918)
Genforeningen (rejst 1922)
150-året for stavnsbåndets ophævelse (rejst 1939)
Mindesten over Fyns første folkevalgte biskop, AJ Rued (rejst 1948)
Sten for to af Bavnehøjselskabets stiftere J Kyed og JJ Vest
Mindelund for besættelsestidens ofre fra Fyns Stift (rejst 1954)
Grundlovens 150 år (rejst 1999)

 

Del dine oplevelser: