Voldtofte-fyrsternes dødelandskab

I midten af 1800-tallet gravede jægermester Langkilde gentagne gange i bevarede såvel som i overpløjede høje på Voldtofte Mark ved Flemløse. Blandt fundene må særligt fremhæves det rige gravudstyr, der fremkom i Lusehøj i 1862. Lusehøj er med rette blevet betragtet som Nordens rigest udstyrede gravhøj fra midten af yngre bronzealder (ca. 900- 700 f.Kr.), og den er anset som et lidt isoleret fænomen i en periode, der ellers er domineret af ret jævnt udstyrede grave.

Nye fund fra Lusehøjs nabolag viser imidlertid, at den nok ikke var helt så enestående, og at andre af områdets høje også må have rummet ”fyrstegrave”. . I forbindelse med et ”detektortræf” i 2010 på en overpløjet høj sydøst for Lusehøj og Buskehøj blev der blandt andet fundet 3 celte (pragtøkser). På to af økserne er der indpunslet mønstre, der kan tolkes som ”sammenfoldede skibsfigurer”. Dette motiv kendes kun fra et par andre økser fra yngre bronzealder.  

Der kendes mange bronzecelte fra Fyn, og langt hovedparten af disse er små og uornamenterede arbejdsøkser og milevidt i kvalitet fra de sydvestfynske fund. Fundet i 2010 af ikke mindre end tre celte på samme høj giver derfor anledning til grundige overvejelser om øksernes tolkning og den status, som den eller de begravede i højen må have haft. At der skulle være tale om arbejdsøkser, virker usandsynligt, og de viser da heller ikke spor af slid eller brug. En anvendelse som stridsøkser eller paradeøkser er derfor andre mulige forklaringer på, at man har investeret så stor omhu i deres udsmykning.  

Fundenes absolutte pragtstykker er otte såkaldte stangknapper af guld. Med en individuel vægt, der varierer fra 15,5 til 21 gram, har stangknapperne en samlet vægt på ca. 150 gram purt guld. Knappernes præcise funktion kendes ikke. Stangknapper, som der kendes hundreder af fra Nordeuropa, er næsten uden undtagelse lavet af bronzeUndtagelserne udgøres af nu i alt 13 eksemplarer af guld, og de er alle fundet på Sydvestfyn. Én af disse er fundet i Tinghøj ved Sandholts Lyndelse 15 km mod sydøst, mens to andre er fremkommet i Lusehøj. Endnu et fund fra højen er usædvanligt, nemlig en tandstikker af guld. Sammen med andre former for ”toiletgrej” er denne redskabsform ikke usædvanlig i yngre bronzealders grave, men altid udført i bronze. Det nye fund er således helt uden sidestykke og sætter højens betydning i perspektiv.

Tilsammen har de tre storhøje og den oprindeligt også betragtelige Bohøj, der ligger tæt nordøst for Lusehøj – samt flere mindre høje heromkring – udgjort en sand nekropol, et dødelandskab, hvis visuelle effekt blev forstærket af, at højene lå højt i landskabet. Her har man kunnet se dem på lang afstand, ikke mindst hvis man stævnede ind i Helnæsbugten med skibe, der kan have set ud omtrent som afbildningerne på de to økser og de to knive fra højtomten.  

(Uddrag af museumsinspektør Mogens Bo Henriksens artikel i Fynske Årbøger 2011. Historisk Samfund for Fyn. Odense. 2011).

Otte guldstangknapper fundet på Sydvestfyn

Del denne side