
Historiske byvandringer i Assens (guidet tur)
Kom med på en fantastisk guidet aftenvandring i historiens tegn sammen med vores lokale guide Suzanne Hestbæk.
Byvandringen begynder ved Willemoesstatuen på havnen.
Her fortælles om søhelten Peter Willemoes liv, og om Assens udvikling fra vikingetidens handelsplads til købstad og trafikknudepunkt for al færdsel sydpå til hertugdømmerne og Tyskland.
Derefter besøges Fyns næststørste kirke, den imponerende Vor Frue Kirke, der i sin nuværende størrelse kan dateres til 1488.
Fra kirken går vi over Torvet til Willemoesgården og Plums velbevarede købmandsgård, med den gamle skænkestue. Her fornemmer man købstadens pulserende handelsliv i 1800 tallet. Nutiden trænger sig dog på i form af et nyt boligkvarter på den tidligere tømmerplads, men stadig med den kæmpestore gule trælade, som centrum. Laden er fredet og over 100 år gammel.
Efter et besøg i Brydes gård, slutter turen på Østergade med de mange spisesteder, cafeer og nær kulturhuset Tobaksgården.
På vej tilbage til havnen kan man vælge et idyllisk alternativ til hovedgaden, ved at gå ad Korsgade og Ladegårdsgade, og nyde de mange smukke gamle huse.
- Tirsdag 27.06.23 kl. 19:00
- Tirsdag 04.07.23 kl. 19:00
- Tirsdag 11.07.23 kl. 19:00
- Tirsdag 18.07.23 kl. 19:00
- Tirsdag 24.07.23 kl. 19:00
- Tirsdag 01.08.23 kl. 19:00
- Tirsdag 08.08.23 kl. 17:30
- Tirsdag 22.08.23 kl. 17:30
- Tirsdag 05.09.23 kl. 17:30
Mødested: Willemoesstatuen på havnen
Varighed: Halvanden time
Pris: 65 kr. Børn under 12 år ifølge med voksne gratis
Guide: Historiens Suz v/Suzanne Hestbæk