Pre Start Rally Monte Carlo Historique 2019

Pre Start for Team Fynske Bank Danmark foregår fra Torvet i Assens den 26. januar 2019 kl. 10-14.
14 danske mænd – de fleste ”gamle mænd” – kører i deres 7 gamle biler, den 31. januar, starter ud på den ca. 2.500 km lange rute i årets Rally Monte Carlo Historique, er det for at konkurrere om den ære det er at vinde verdens største historiske rally.
Ikke mindre end 630 ligesindede har ved starten sat sig til rette i de 315 deltagende biler fra hele verden, når løbet skydes i gang fra syv europæiske byer. Det er dog ikke kun rallykørerne og deres co-piloter der, som nogle siger, er angrebet af Monte-bacillen. Baglandet skal også være på plads, for at det hele skal gå op i en højere enhed. Forberedelserne er store for at kunne gennemføre det lange historiske rally.
Hvad er så baglandet:
Først og fremmest skal familie og venner være indstillet på, at der både før, under og efter løbet bruges oceaner af tid på projektet. Alle skal være indforstået med, at de bliver nedprioriteret til fordel for adskilte biler, køreture til det franske for at tjekke og kontrollere årets rute, timelang planlægning på kontoret med kort og regnestok (læs regneark) på computeren, sponsor kontakt, pressearbejde og mange andre aktiviteter.
Andet end kørere og co-piloter i teamet
Rutebogshold
Siden begyndelsen af november måned 2018, hvor ruten blev offentliggjort fra den arrangerende klub, Automobile Club de Monaco, har et rutebogshold arbejdet på højtryk, for at fremstille en rutebog med både meternøjagtige opmålinger og detaljeret beskrivelse af ruten, samt en kortbog med kortmateriale og billeder af ruten.
Flere hold har, derefter, uafhængigt af hinanden, været i Frankrig for at kontrollere de opmålinger der danner basis for det samlede rutebogsmateriale, som løbet køres efter.
Ispiloter
Under selve løbet har Team Fynske Bank Danmark egne ”ispiloter” med, som en time før første bil på sekundetaperne, gennemkører strækningerne og vurderer vejens beskaffenhed på de enkelte sekundetaper. På basis af oplysningerne, som kørerne får via SMS, beslutter de bl.a. deres dækvalg forud for hver etape.
Servicemandskab
De fleste af de 7 deltagere har egen servicebil med, som følger løbet fra start til slut. Servicemandskabet sørger for nødvendig service af både bil og mandskab. Der skal skiftes hjul, måske skiftes olie, tankes benzin, og kørerne skal holdes ved lige med mad og drikkevarer.
Historie:
Det første Rallye Monte Carlo Historique blev kørt i 1998, hvor de gamle biler kører et rally som er en kopi af det oprindelige RMC dog uden hastighedsprøver, men med prøver som skal køres med en given gennemsnits hastighed, som skal være under 50 km/t.
50 km/t lyder ikke af ret meget, men når prøverne køres på smalle bjergveje, ofte dækket af sne og is, kan det være umuligt at overholde gennemsnitshastigheden, med strafpoint til følge.
Der deltager ca. 315 biler, hvor den pågældende bilmodel alle har kunnet deltage i RMC fra 1955 til og med 1979.
Startstederne til løbet er alle byer, der tidligere har haft start til RMC og i RMCH 2018 er der 6 forskellige startsteder: Lisabon, Barcelona, Glasgow, Oslo, Bad Homburg og Reims. Fra disse byer køres ad forskellige ruter, uden prøver men hele natten igennem, til samlingsstedet som i år er Bourgoin Jallieu i det sydlige Frankrig.
I Bourgoin Jallieu får hver bil installeret en speciel GPS-modtager som er forud programmeret til at registrere, via satellit, hvornår bilen passerer bestemte steder på prøverne. For hvert sekund bilen er foran eller bagud i forhold til gennemsnitshastigheden koster det 10 strafpoint.
Deltagerne ankommer til Valence og her er der centrum i 2 dage, hvor der køres 12 prøver, hvoraf den længste er ca. 50 km lang, det vil sige, at kørerne skal holde en bestemt gennemsnitshastighed i over 1 time. Den sidste etape går til Monaco og her køres afslutningen på løbet kaldet ” De lange knives nat”. Det er de 2 mest berømte prøver fra RMC igennem tiderne som de historiske biler skal nu skal igennem, hvor især turen over Col de Turini er noget af en udfordring med sine 51 km prøve.
Ægteparret Otto Kristensen og Britta Kruse vandt løbet i 2002, og det var startskuddet til at andre danske hold fik øjnene op for dette fantastiske løb. Traditionelt deltager der 6-8 danske hold og der er kørt flere top-10 placeringer hjem.

Åbningstider / Tidspunkter

26/01/2019 - 26/01/2019 Lørdag 10:00 - 14:00

Del denne side

Opdateret af:

Udvikling Assens - VisitAssens lsc@udviklingassens.dk
 

Kontakt

Adresse

Torvet
5610 Assens

Fakta

  • Type

    • Gratis adgang
    • Show
    • Anden begivenhed

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.89420197
Latitude : 55.27001357