
Verningelund - økologisk gårdbutik
Verningelund er en gårdbutik, der har åbent torsdage kl. 14.00 – 18.00. Verningelund er en økologisk gård, som ligger i Verninge ved Tommerup. På gården bor Arne og Hanne Bording Jørgensen med 3 af deres 4 børn.
Arne overtog Verningelund efter sin far i 1993, og har til sommer 25 års jubilæum på gården. I 2007 blev Verningelund lagt om til økologisk drift.
På Verningelund er der omkring 260 økologiske Jerseykøer, hvilket gør Verningelund til Fyns største økologiske mælkeleverandør. Køerne bliver malket i 4 DeLaval robotter. Ud over køer er der tilsvarende opdræt (kalve og kvier) samt stude til kødproduktion.
På marken ved Verningelund går markgrisene, som primært bruges til salg i gårbutikken.
Verningelund leverer mælk til Naturmælk i samarbejde med Løgismose, og bliver lavet til konsummælk under navnet “Smagen af frihed”
- Oksekød fra egne Jersey stude/krydsnings kvier
- Grisekød fra egne markgrise
- Lammekød fra egne lam
- Grillpølser, snackpølser, brunchpølser, wienerpølser, medisterpølser både med ren grisekød og oksekød
- Pålæg: spegepølse, rullepølse, røget inderlår, røget mørbrad, leverpostej
- Oste fra Naturmælk: Gouda ost, røget gouda og smør
- Melprodukter fra Økomølleriet
- Æblemost fra Fårehavegård
- Økologisk Cider fra Øksendrup Cider
- Forårshonning og sensommerhonning fra bierne på Verningelund
Pølser og pålæg er lavet af slagteren ved Slagterhuset i Skallebølle og er økologiske:-)
Vi sælger både 1/2 eller hele markgrise (50 kr./kg.) samt jersey stude (60 kr./kg.)
Kødet er vakuumpakket!