Brylle Bryghus

Foto: Udvikling Assens - VisitAssens
Attraktioner
Lokale smagsoplevelser
Adresse

Vesterlaugsvej 23

5690 Tommerup

Vi er et lille bryggeri beliggende lidt uden for Brylle, som ligger mellem Assens og Odense.
Brylle Bryghus er resultatet af en 17 år gammel drøm. Lige siden Marie og Brian mødte hinanden var det tydeligt at specialøl var en interesse, de begge delte. Marie havde sin kendskab til øl med fra hendes ophold i udlandet og Brian havde sin viden om specialøl fra kollegiets velassorterede ølkælder. Et perfekt udgangspunkt, der både har kastet flere ølrejser og adskillige flasker hjemmebryg af sig. Huset for enden af grusvejen er da også valgt med netop et fremtidigt bryggeri for øje. Brian så potentialet i garage-tilbygningen, og det er netop hér hvor bryggeriet er etableret. Drømmen har vokset på Vesterlaugsvej nr. 23 siden juni 2009, hvor Brian og Marie og en lille Johanne flyttede ind. Brian har siden da indkøbt udstyr lidt efter lidt. Samtidig har han eksperimenteret med bryg-stilarter og -ingredienser for at finde frem til hans helt egen brygstil, hvor der er fokus på det gode grundige håndværk, der både byder på letdrikkelige saison og sessions, såvel som de tunge stouts og humlede IPA’er. Bryggeriet ligger på familiens hjemmeadresse, og det betyder at man ved et besøg på bryggeriet, kan se det smukke egetræ der er udsigt til, fra familiens køkkenvindue, og har givet inspiration til i bryghusets logo. Bryggeriet er således også forankret i familien, og både børnene Julius og Johanne, samt Marie, er involveret i bryggeriets mange processer. Velkommen til Brylle Bryghus! Meget mere end bare øl.
Vi sælger vores øl på flaske og på fad. På vores facebook-side kan du følge med i hvad der sker i bryghuset.

 

 
 
 
 
Adresse

Vesterlaugsvej 23

5690 Tommerup

Facilities

Bryggeri

Følg på:

Sidst opdateret af
Udvikling Assens - VisitAssens