©  Foto:

Om Assens

Assens – Købstad og trafikknudepunkt

Assens fremstår i dag som en velbevaret købstad med en høj tæthed af historiske bygninger og mindre bymiljøer, som rigt bidrager til fortællingen om købstaden. Der ses en nærhed til- og inspiration fra Tyskland i byggeriet. Eksempelvis i en gruppe på tre huse i Ladegårdsgade, hvor gavlen vender ud mod gaden frem for ind mod sidehusene. At Assens har en fortid med et rigt handelsliv kan eksempelvis ses i de mange velbevarede købmandsgårde med tilhørende gårdsrum. Plums Købmandsgård er en af de store og velbevarede gårde i Assens. Plum familien kom til Assens i midten af 1800-tallet og købte gården, som de udviklede og ekspanderede. Den store tømmerlade fra 1915 blev i 2003 fredet på grund af de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Den tidligere tømmerlade brændte i 1914, og den genopførte lade er Nordeuropas største trælade. Til købmandsgården og savværket hører yderligere en række bevaringsværdige bygninger.

I Assens ses en tydeligt defineret øst-vest- gående akse, gennem hovedgaden Østergade. Mod sydvest ligger torvet som en udvidelse af gaden. De mange smalle gader og gyder på begge sider af Østergade, samt bykernens bebyggelse, som er trukket langt ud til gaden, bidrager til at bibeholde en intim stemning og er med til at fremhæve købstadens bymæssige og middelalderlige præg.

Assens blev antageligt købstad i 1200-tallet. Beliggenheden, i en bugt ved Lillebælt, var allerede i middelalderen fordelagtig for handel og færgefart til Sønderjylland. Byen har været befæstet med volde, mure og voldgrave helt tilbage fra Middelalderen. Perioden fra 11-1200-tallet og frem til midten af 1800-tallet regnes for den periode, hvor byen udviklede sig inden for voldene. Industrianlæg som blev udviklet sidst i 1800-tallet blev lagt uden for voldene.

Byens opgangsperioder kan ses bl.a. gennem udvidelser og fornyelser af havneanlægget, som i flere omgange er blevet udbygget og tilpasset nye funktioner. I 1822 blev en udvidelse af havnen påbegyndt, da trafikken nu var steget betydelig og ikke længere kunne serviceres af den stenmole, som havde dannet læ for færgesmakken, som sejlede mellem Assens og Årøsund med post og passagerer. I 1865 blev jernbanen tværs over Fyn etableret, hvorefter Assens status blev noget svækket i forhold til Middelfart og stationsbyerne Nr. Åby, Ejby og Gelsted. I 1884 blev der etableret en privatbane mellem Assens og Tommerup. Den bidrog til, at etablering af industrien fik bedre vilkår. Blandt andet fik sukkerfabrikken en stor betydning for både Assens og oplandet, så vel som for havnen. I 1906/07 blev der foretaget en ny forbedring af havneanlægget, denne gang mod nord. Med denne fornyelse kunne Assens Havn bryste sig af at være udstyret med Danmarks første kommunale bolværk i jernbeton, slået af firmaet Christiani og Nielsen. Resterne fra kajkanten kan stadig ses.

I dag står havneområdet over for en gentænkning med henblik på både funktion og klimasikring. Havnen bærer stadig præg af at være en industrihavn med moler og bevarede enkeltelementer, der fortæller om havnedriften. Blandt andet bidrager Sukkerfabrikkens velbevarede eksteriør med den karakteristiske skorsten til fortællingen om havnens industritilknytning. Ligesom stationsbygningen og posthuset i nærheden af havnen bidrager til fortællingen om Assens betydning som kommunikativt knudepunkt i fortiden. Assens Toldkammer og det lille kogehus samt fyrtårnet, som er Danmarks første jernfyrtårn, bidrager yderligere til havnemiljøets kvalitet som kulturmiljø.

Assens historiske betydning kan også ses i Vor Frue Kirke. Vor Frue Kirke er Fyns næststørste kirke. Sidealteret og tårnets firkantede underdel er rester af en romansk kirke. Kirken stod færdig i sin gotiske skikkelse i 1488. Det ottekantede tårn på over 45 m er i sin art det eneste i Danmark ud over Kalundborg kirkes fem tårne.