z64clrdattc90axlr1s93swhv1yuhu Assens Miniby | Visitassens

Assens Miniby

Assens Miniby blev stiftet i begyndelsen af 1990, hvor 5 Assenesere, besluttede at iværksætte nogle aktiviteter, som kunne gavne Assens Kommune, især på det turistmæssige område. En af disse aktiviteter blev Assens Miniby.
Minibyens første projekt blev det lille kogehus på havnemolen, som er opført efter de originale tegninger og derfor en nøjagtig kopi.

Miniby begrebet opstod omkring 1966
Varde var den første, der startede op med sådan et projekt. I dag er der startet flere Miniby projekter rundt om i landet. Der påstås, at uden kendskab til sin fortid, er der ingen fremtid, og her er det, at Miniby projekter får sin værdi som historie fortæller.

Assens Miniby skulle være en tro kopi af de gamle huse, som lå inden for de gamle byporte; det vil sige i årene omkring 1890 – 1900 tallet. Siden starten i 1990 er der bygget mere end 100 huse i Assens Miniby. Arbejdet foregår i ”minimurernes” værksted. Her har ca. 1 dusin pensionister gennem årene skabt de små huse i skala 1:10 som er korrekte til mindste detalje.

Byggeteknik
Alt er håndlavet. Mursten, tagsten og rygningssten laves i rødler.
Efter en passende tørretid brændes stenene i egen brændeovn ved ca. 1000 grader. Døre og vinduer fremstilles af plastikplader, der fræses ud på maskine.
Det indvendige skelet er lavet af kunstplader der kan tåler frost og ikke suger vand. Når husene er muret færdig og gennemtørret, skal de afpudses, og nogle skal males.
Derefter monteres døre og vinduerne samt evt. porte. Trappesten og jerngelænder skal også med, således at det hele fremstår, som en tro kopi.

Aktuel stor projekt: konstruktion af  Vor Frue Kirke
I 2016 så man i øjnene, at  man ikke kunne have en  Assens Miniby uden byens markante Vor Frue Kirke, som er Fyns næststørste efter Domkirken Skt. Knuds kirke i Odense. Det projekt arbejdes der stadig på og ventes færdig ca. 2020. I skala 1:10 bliver kirken 4,5 meter høj og bliver muret i tro kopi med mini munkesten fremstillet på vores eget værksted.

Se vores hjemmeside med åbningstider. Tryk her

Entré: 20,- kr

MobilePay:  26 22 12 53

 

Del denne side

Opdateret af:

Udvikling Assens - VisitAssens lsc@udviklingassens.dk
 

Kontakt

Adresse

Ramsherred 52
5610 Assens

Mobiltelefon

+45 40975409

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.8922840999
Latitude : 55.2733448