Oplev Vestfyn med Rabat
Du finder masser af forskellige oplevelser på Vestfyn. Oplev dem med rabat - læs mere her.
Kære gæst
Gem din kvittering og få 10% rabat på din næste entré. Bemærk i Bowlingcentret opnås 20% rabat på baneleje og indgang i legeland. Hos Corra Design opnås 10% rabat på fremstilling af mosaiklys, i Galleriet Langager er der 20 % rabat på drikkevarer og i Barløseborg Golfklub opnår du 10 % rabat på Pay and Play banen. Vestfyns Golfklub giver 500 kr. rabat pr. person på golfkørekort.
Tilbuddet gælder ved følgende oplevelser som er med i ordningen.
____________________________________________________
Hørvævsmuseet
ET ARBEJDENDE MUSEUM
På Hørvævsmuseet væves der på 100 år gamle maskinvæve. De stammer alle fra det nedlagte Tommerup Væveri og er et stykke dansk industrihistorie, som bliver gjort levende af et stort antal frivillige. Her fremstilles damaskduge, servietter, olmerdug, viskestykker og meget andet efter de gamle mønstre.
Hørrens dyrkning og bearbejdning fra plante til vævetråd er selvfølgelig også en del af udstillingen, og der fortælles om vævningens historie, som er illustreret med den store samling af væve fra vikingetid til computerstyring.
Vi er altid klar til at give en rundvisning på museet, hvor der også er skiftende udstillinger af kunst og tekstiler, en righoldig museumsbutik med egne og andres produkter og en café hvor frokost eller kaffe kan nydes.
www.hørvævsmuseet.dk
____________________________________________________
Skoda Museum
Museets samling spænder vidt. Lige fra den første masseproducerede Škoda 418 Popular fra 1937 til Felicia som kom I 1994 og var den første Skoda I samarbejde med VW.
www.skodamuseum.dk
____________________________________________________
Corra-Design
Fyns Største Selv-dyp & Støb af lys
Hos Corra Design kan du få en oplevelse for hele familien – kig ud til os og slip kreativiteten løs.
Selv-dyp og Mosaiklys
www.corra.dk
____________________________________________________
TERRARIET REPTILE ZOO
TERRARIET REPTILE ZOO ER EN SPECIALZOO MED EN AF SKANDINAVIENS STØRSTE SAMLINGER AF KRYBDYR OG PADDER. OPLEV DE STØRSTE, FARLIGSTE, FLOTTESTE, HURTIGSTE OG GIFTIGSTE ARTER INDENFOR REPTILER OG AMFIBIER.
www.terrariet.dk
____________________________________________________
Mennesket og havnen
Besøg udstillingen i den gamle toldbod på Assens Havn og hør historier om havnen og dens vitale betydning for købstad og opland gennem tiderne.
I udstillingen bombarderes dine sanser af lyd, lys og billeder, der sammen med museumsgenstande beretter om et levet liv på havnen og samtidig skaber et historisk perspektiv på aktuelle overvejelser om havnens fremtid.
www.museumvestfyn.dk
____________________________________________________
Ernst
Udstillingen Ernsts Samlinger er en smuk og varieret samling af sølv, porcelæn, kunst, og antikviteter. Bygningen i Østergade 57 har tidligere huset sølvvarefabrik for både Johan Ernsts (1867-1924) og senere sønnen Frederik Ernsts (1892-1976). Samlingen er blevet til over to generationer og afspejler livet, som det blev levet i en del af borgerskabet i Assens.
www.museumvestfyn.dk
____________________________________________________
Galleri Langager
Galleri Langager er en forening af kunstnere og kunstinteresserede som i fællesskab skaber smukke kunstudstillinger og sjove events. Der er skiftende udstillinger hver måned. Det er kunstnerne selv du møder, når du besøger galleriet.
Så kom endelig forbi Ryet 13, Helnæs, 5631 Ebberup
www.gallerilangager.dk
____________________________________________________
Vestfyns Teater
Teater for børn, unge og voksne i hele Assens Kommune.
Kom i teatret, når teatret kommer til dig!
www.vestfynsteater.dk
____________________________________________________
WILLEMOES
Kender du ikke søhelten Peter Willemoes (1783-1808) – så kom med!
I udstillingen går vi ombord i alle aspekter af den historiske helt. Udstillingen er lavet til børn og udfoldelse – og for det voksne publikum er der oplevelser med både kunst- og kulturhistoriske perler i centrum.
www.museumvestfyn.dk
____________________________________________________
Assens Bowlingcenter
Assens Bowling Center har 8 bowling baner, og vi har plads til ca. 100 personer i vores cafe område samt ca. 70 i vores poolområde. Derudover har vi et legeland, hvor de mindste kan hygge sig.
www.assensbowling.dk
____________________________________________________
Barløseborg Golfklub
Besøg en smuk golfbane på Vestfyn i Barløse. Der findes også bl.a Pay and Play bane.
www.bbgolf.dk
____________________________________________________
Vestfyns-Fodboldgolf
Fodboldgolf er et ny og spændende spil hvor alle kan deltage, uanset alder, køn og fodbold kunnen. Spillet foregår som golf, man sparker til fodbolden og bolden skal i hul med færrest spark.
Banen har 18 huller som en golfbane og der er lidt forhindringer man skal passere.
www.vestfyns-fodboldgolf.dk
___________________________________________________
Vestfyns Hjemstavnsgård
Gården er et frilandsmuseum bestående af en række bygninger fra 1700-årene. Den ligger på sit oprindelige sted i landsbyen Gummerup. Gården havde landbrug indtil 1930. Kom og oplev hvordan livet var på landet op til 1930.
Åbent hver onsdag året rundt kl. 10 – 14. Sommeråbent hver lørdag i juli og august kl. 10 – 16
www.vestfynshjemstavn.dk
__________________________________________________
Vestfyns Golfklub
Vestfyns golfklub ligger i Krengerupskoven i Glamsbjerg . Her mødes glade mennesker – ung som gammel på en af Fyns mest attraktive baner – kun 17 min. kørsel fra Assens eller 17 min. fra Bellinge i Odense. De 18 huller og Pitch & Put-banen er anlagt med den danske bøgeskov og de idylliske, fynske marker som fantastiske kulisser.
www.vestfynsgolfklub.dk
__________________________________________________
Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatordninger.
Bemærk, at ikke alle vores oplevelser har åbent hele året.
God fornøjelse!