site logo

Helnæs Mølle Outdoor Life & Ferieboliger

Med sin beliggenhed helt ud til Helnæsbugten danner Helnæs Mølle Outdoor Life & Ferieboliger en unik og naturskøn ramme for ophold og aktiviteter.
Outdoor-området er meget velegnet til afholdelse af:
-Fester
-Kurser
-Lejrskoler
og meget andet, hvis man er på udkig efter alternative/anderledes rammer.

Området består af 2 store nybyggede rustikke og kvalitetsprægede egetræsbygninger med professionelt køkken, spiserum og sovemuligheder.
En kæmpe tipi, stor udendørs grill og bålplads fuldender oplevelsen for naturelskere, som ønsker at afholde en speciel begivenhed.
Området bookes ved henvendelse til sn@helnaesmoelle.dk

Ferieboliger (under opførelse)

Helnæs Mølle Outdoor Life & Ferieboliger tilbyder desuden udlejning af et mindre antal luksus ferielejligheder.
Ønsker du et ophold væk fra hverdagen, med garanti for den skønneste vandudsigt, frisk luft, masser af natur og en fantastisk stjernehimmel på et ’dark-sky’ område, går ønsket i opfyldelse her.
Ophold i ferieboligerne kan danne basis for afslapning eller aktivt ophold, alt efter temperament.

Helnæs er kendt for ørred- og fladfiskeri, så der er mulighed for at fange sin egen mad til bålet.

Der udlejes kanoer på stedet, og naturen på den smukke halvø indbyder i høj grad til gåture langs vandet eller løbe- og cykelture i nærområdet.
Ferieboliger bookes på www.helnaesmoelle.dk

Egen indgang, eget bad, køkken og opholdsstue. Terrasse. Morgenmad kan købes, parkering, rygning forbudt, husdyr tilladt, WiFi
Perioder: Hele året, alle ugedage
4 ferieboliger er færdigbyggede og klar til udlejning fra 1. april 2021 og yderligere 4 ferieboliger er klar fra 1. april 2022.

Prisniveau for feriebolig med plads til 2-4 personer: fra 850 – 1.700 kr. pr. døgn
Kapacitet (når alle ferieboliger er opført) 32 sengepladser. Outdoorområde: 14 sengepladser + teltsengepladser 20 + 15 sheltersovepladser