Gå til indhold
©  Foto:

Søbo Løkker Shelterplads

Kom ud og mærk roen, nyd naturen og ikke mindst udsigten.

På kanten af Jordløse Bakker finder du shelterpladsen Søbo Løkker, med den skønneste udsigt og bålplads. Pladsen ligger ca. 1 km øst for Jordløse og er placeret ca. 100 m. fra den stille Søbo Løkker vej. Der er parkeringsmulighed ved vejen. 

Omkring pladsen findes der dejlige stiforbindelser til fantastiske vandre- og cykelture. 

Der ligger 1 shelter med plads til maks. 6 personer. Der findes et naturtoilet med tank, og man medbringer selv sprit og toiletpapir. Vand kan hentes ved Søbo Løkker nr. 8, som er en nærliggende ejendom. 

Der er mulighed for at medbringe egen hest/heste. Ved pladsen er der 3 hestefolde med elhegn, hvor hestene kan overnatte. Som rytter kan man ad små veje komme ind på områdets ridesti og nyde den fantastiske natur. 

Hunde er velkomne på pladsen, men skal holdes i snor. 

Andre praktiske informationer kan I finde på indersiden af toiletdøren, hvor det hele står skrevet. 

Der er indkøbsmuligheder ved købmanden i Haastrup og supermarkeder samt butikker i Haarby. Derudover er der et pizzaria i Jordløse.

Pladsen ligger tæt på cykelrute 65 og 79.