©  Foto:

Toldstrups Hus

Besøg frihedskæmper Jens Toldstrups barndomshjem.

Jens Toldstrup blev født i Assens den 30. juni 1915 og ved dåben fik han navnet Anton Ingersøn Jensen.

Som toldassistent og løjtnant af reserven ved Den Kongelige Livgarde blev han en af Danmarks mest betydningsfulde modstandsmænd under den tyske besættelse 1940 -1945.

Som uforlignelig organisator og leder af modtagelsen af de allieredes våbenleverancer til den jyske modstandskamp blev han af de allierede tildelt det hæderfulde prædikat ”Europas bedste modtagechef”.

Trods konstant forfølgelse af Gestapo og deres danske håndlangere overlevede han besættelsesårene, og han døde 75 år gammel uden at have modtaget nogen officiel anerkendelse fra dansk side.

Et uforståeligt svigt, eftersom Toldstrup gennem sit daglige farefulde virke i nært samarbejde med og styret af ”Special Operations Executive” i London var stærkt medvirkende til, at Danmark trods den umiddelbare kapitulation den 9. april og den efterfølgende officielle samarbejdspolitik med besættelsesmagten efter krigen blev anerkendt som en allieret nation.

De allierede nationer England, Frankrig, Norge og USA hædrede ham med deres fornemste ordener.

England tildelte ham ordenen “Member of the Most Excellent Order of British Empire”.

Frankrig belønnede ham med ”Croix de Guerre” ì Ètoile en Argent udgaven.

Norge gav ham” Sankt Olavs Medaljen”, og USA belønnede ham med ordenen ”Medal of Freedom” i Gold Palm udgaven.

Besøg Museet Toldstrup Hus. Åbningstider lørdag kl. 10-13 eller efter aftale

Entre: 50 kr.