©  Foto:

Hyggeligt feriehus i Magtenbølle

Hyggeligt feriehus i Magtenbølle

Du finder dette hyggelige og velholdte feriehus fra 1850 midt i den lille landsby Magtenbølle. Huset har en lukket have, rolig beliggenhed og en unik indretning udsmykket af lokale kunstnere. Et stemningsfuldt sted til både afslapning og fordybelse.

Faciliteter

  • Stor stue
  • Køkken med udstyr
  • Toilet og bad
  • Udestue
  • Carport og yderligere parkeringspladser
  • Lukket, ugeneret have
  • Plads til 4 personer + opredning til 2
  • Udlejes via Airbnb (min. 3 nætter)

Tilgængelighed og værelsesfordeling

Huset er indrettet med opholdsrum i stueetagen og sovepladser på første sal. Det giver jer god plads og mulighed for både fællesskab og privatliv. Fordelingen er som følger:

  • 1 soveværelse
  • 2 mindre værelser
  • Stor stue med ekstra opredning muligt

Beliggenhed

Huset ligger centralt i Magtenbølle, kun 15 km fra Odense C og 22 km fra Assens by. Her bor I i fredelige omgivelser, tæt på både natur, kultur og hyggelige landsbyspor. Den lukkede have sikrer ro og privatliv under hele jeres ophold.

Oplevelser tæt på

  • Terriariet Reptile Zoo i Vissenbjerg
  • Fyrtårn Tommerup med svømmehal
  • Sulelængen i Magtenbølle - levende musik og sommerarrangementer

Historien om Musikernes Hus

Huset kaldes “Musikernes Hus”, opkaldt efter musikeren Mads Christian Andersen, som boede her i slutningen af 1800-tallet. Senere boede også to kvindelige musikere i huset, og gennem tiden har det bevaret sin særlige tilknytning til musik og kunst.

I dag kan huset lejes gennem Airbnb til både korte (minimum tre dage) og længere ophold på op til 60 dage. Lejeprisen afhænger af opholdets længde, og længere perioder giver reduceret dagspris.

Huset fungerer desuden som et muligt refugium for musikere, sangere og komponister, der har brug for ro til fordybelse. Dette sker i samarbejde med fonde og musikerorganisationer, og er inspireret af den lokale kulturinstitution Sulelængen i Magtenbølle. Her afholdes sommerkoncerter og arrangementer, arrangeret af foreningen “Sulelængens Venner”.

I 2025 blev huset overtaget af ejerne af Enggaarden og Sulelængen, Ingrid Henriksen & Jørgen Bjerring. Dermed er der skabt en direkte forbindelse mellem ophold i “Musikernes Hus” og musikoplevelser i Sulelængen på den anden side af vejen.