©  Foto:

Lær at fiske

Lær at fiske – Sommeroplevelser for hele familien

Oplev glæden ved fiskeri i smukke omgivelser langs Vestfyns kyster. I sommeren 2025 kan både børn og voksne komme med på gratis Lær at fiske-arrangementer – en sjov, lærerig og uformel introduktion til lystfiskeriets verden.

Her handler det om at være sammen i naturen, få jord under neglene og måske fange sin allerførste fisk.

Hvad kan du opleve?

Med hjælp fra den erfarne fiskeguide Danny Vitting lærer du at:

  • At kaste med fiskestang

  • At binde en fiskeknude

  • At vælge det rigtige grej og madding

  • Og forhåbentlig: at fange en fisk!

Vi starter med kastetræning på stranden (uden kroge) og slutter af i vandet – med krog på linen og fiskedrømme i sigte.

Alt udstyr kan lånes

Der stilles fiskesæt, blink, madding og waders gratis til rådighed. Det eneste du skal tage med, er godt humør og lysten til at lære noget nyt i naturskønne omgivelser.

Hvem kan deltage?

  • Minimumsalder: 10 år
  • Børn under 15 år skal følges af en voksen (gælder kun juni/juli – ikke Assens-datoer)
  • Voksne over 18 år, som ønsker at fiske, skal have et statsligt fisketegn → køb fisketegn her

Arrangementet aflyses i tilfælde af tordenvejr.

Arrangementerne er gratis, men tilmelding er nødvendig.

Der er kun 10 pladser pr. gang – så skynd dig at sikre din plads:

Book din billet her: https://visitassens.understory.io/experience/bb1789b839407e1859bd287228158c58