Museum ERNST
Museum ERNST er sølvvarefabrikant Frederik Ernsts forunderlige univers af antikviteter, porcelæn og kunst iscenesat af ham selv. Oplev den hjemlige atmosfære i fabrikantens overdådige lejlighed - et 250 m² stort univers af skønhed, ekstravagance og - måske en snert af besættelse? Lejlighedens mange tusinde genstande er alle nøje udvalgt ud fra Frederik Ernsts urokkelige filosofi: "Er det smukt, må jeg eje det." Bliv klogere på mennesket bag den enorme samling: sølvvarefabrikant, samler, homoseksuel og sanger i 1900-tallets danske provins. Få historien bag J. Ernst’s Sølvvarefabrik, som gav Frederik Ernst økonomisk mulighed for at rejse og samle. Nyd også fabrikantens charmerende italienskinspirerede gårdhave – Frederik Ernsts Have. Selv om Frederik Ernsts univers er fyldt med porcelæn og nips, så kan du roligt ta’ hele familien med. Museum ERNST har nemlig mini ERNST - Frederik Ernsts forunderlige univers i børnehøjde med oplevelser skræddersyet til børn og familier. I Museum ERNST finder du også vores lille hyggelige café - Café ERNST. Her kan du nyde kolde og varme drikke samt lidt sødt. Hvis vejret tillader det, kan kaffen også nydes i museumshaven. Det er gratis at besøge museumshaven og det er naturligvis gratis at besøge Café ERNST. Museum ERNST er en del af Museum Vestfyn.

ERNST: Ét sted - flere fortællinger
- Fabrikantens private lejlighed
- Samling af kunst, kitsch og interiør
- Fortællingen om ”J. Ernst’s Sølvvarefabrik”
- Fabrikantens italienskinspirerede gårdhave
Træd ind i Frederik Ernsts (1892-1976) private lejlighed, indrettet som et ægte slot – fyldt med kunst og porcelæn i verdensklasse krydret med en go’ portion kitsch. Frederik Ernst levede et liv med mange facetter. Han var sølvsmed, ejer af en sølvvarefabrik i Assens, vild med Italien, kunstelsker, en passioneret samler og en del af eliten i Assens. Men han var også homoseksuel i en tid, hvor det var strafbart, og senere stærkt stigmatiserende. I samtiden var Frederik Ernsts seksualitet en offentlig kendt hemmelighed. Oplev hans unikke univers – skabt under mottoet: ”Er det smukt må jeg eje det”. Du får også fabrikantens charmerende italienske gårdhave samt historien bag J. Ernst’s Sølvvarefabrik (1890-1955) som gav familien Ernst velstand. Alle elementer trækker tråde til livet som fabrikant og bedre borgerskab i provinsbyen Assens i 1900-tallet.
I ERNST finder du også Museum Vestfyns lille hyggelige café - CAFÉ ERNST.
Praktisk information
Åbningstider & entré
Find dem Museum Vestfyn's hjemmeside her: https://museumvestfyn.dk/aabningstider-og-entre/
Du kan også bestille en rundvisning i ERNST på et tidspunkt som passer dig. Lyder det interessant? Så se her: https://museumvestfyn.dk/book-en-oplevelse/
Aktiviteter
I de fleste ferier inviterer vi til sjove og spændende aktiviteter med et historisk tvist. Aktiviteterne finder sted i tilknytning til vores to udstillingssteder. Aktuelle aktiviteter kan ses i vores kalender https://museumvestfyn.dk/kalender/
Historiske bygninger
Hvis du vil vide mere om den historiske bygning som rummer udstillingen ERNST, så se her: https://museumvestfyn.dk/oestergade-57-ernst/
Babyer & børn
Der er puslefaciliteter i ERNST. Det er dog ikke muligt at få barnevognen med ind, den parkeres udenfor eller i museumshaven – Frederik Ernsts Have. Her kan barnevognen stå lige ved vinduerne ind til CAFÉ ERNST. I caféen kan du også få varmet en flaske eller finde en rolig krog, hvor du kan amme. Der er en masse brætspil i caféen, som I frit kan bruge mens I nyder en forfriskning.
Kontaktoplysninger
- Email: post@museumvestfyn.dk
- Phone: 64713190
Faciliteter
- Servicehund tilladt
Sidst opdateret af::Udvikling Assens - VisitAssensinfo@visitassens.dk



