©  Foto:

Sandager Næs Camping

Hyggelig og børnevenlig campingplads på fyn med udendørs opvarmet badeland.

Campingferie med plads til hele familien hos Sandager Næs Camping

Campingpladsen byder på lækre faciliteter og ægte campingstemning. WiFi er gratis, og området rummer både badeland, legepladser, strand og masser af aktiviteter, som gør ferien ekstra mindeværdig.

Tilgængelighed

Sandager Næs Camping tilbyder hytter i flere størrelser, så der er noget for ethvert behov. Ønskes ekstra komfort, kan familiecampingen opgraderes til en luksushytte på 28 m².

  • Egen campingvogn, telt eller camper.
  • Luksushytte 28 m2
  • Campinghytte 20 m2
  • Campinghytte 18 m2
  • Campinghytte 15 m2
  • Sæsonplads

Faciliteter

Campingpladsen er både rummelig og overskuelig, og takket være den smarte indretning ligger alle faciliteter tæt på hinanden. Det skaber en tryg og børnevenlig stemning, hvor de små frit kan bevæge sig rundt, lege og hurtigt få nye venner.

  • Gratis WiFi
  • Reception og butik
  • Laderstander til El-bil
  • Handicapvenligt bade- og toiletrum
  • Vaskeri
  • Indendørs- og udendørs køkken
  • Café Sandager Næs (uge 27 til uge 32)
  • Vaffelvogn
  • Segways
  • Badeland og strandliv
  • Poolbord og bordfodbold
  • Fodbold, basket og turneringer
  • Minigolf
  • Hoppepude
  • Udlejning af kano, kajak, SUP og cykler
  • Walk on Water og highjumper
  • Bålplads, hængekøjer og naturhygge
  • Cykel- og vandaktiviteter med udlejning
  • Teenage lounge, turneringer og familieaktiviteter i højsæsonen
  • Gedefold

I butikken findes de mest almindelige basisvarer. Her kan der hentes friskbagt morgenbrød, besøges kaffebar og købes alt, hvad der er brug for til en hyggelig aften. Her er blandt andet et stort udvalg af lækker bland-selv-slik. Dagen kan rundes af med en stor, hjemmelavet isvaffel efter en aftentur og en smuk solnedgang over pladsen.

Opvarmet stort poolområde til 28 grader

Glæd jer til sydlandsk stemning med palmer, liggestole og en lækker, opvarmet pool. Selvom vores store poolområde ligger i Danmark, er der nemlig skruet helt op for den sydlandske stemning. Vi har sørget for, at her både er plads til børnene og til voksne i alle aldre, og dermed kan I glæde jer til familiecamping af højeste kvalitet. I kan for eksempel køre om kap på vores store rutsjebane, der har hele tre baner, og de morgenfriske kan nyde en dejlig morgensvømmetur.

Beliggenhed

Hos Sandager Næs Camping kan du opleve noget af Fyns allersmukkeste natur sammen med dem, du holder af. Her er rammerne skabt til den perfekte campingferie for familien. Campingpladsen byder på oplevelser for alle aldre og er indrettet med særligt fokus på familier. Sandager Næs Camping er placeret tæt på noget af Danmarks skønneste strand, vand og skov.