
Turforslag: Rundt om Øksnebjerg
Galleri Sulegården, Gamtofte Kirke, Turup Kirke, Øksnebjergstenen og Sønderby Kirke.
Turforslagets rutebeskrivelse
Længde: Ca. 28 km.
Start og slut: VisitAssens.
Åben ruten på Google Maps her: Rundt om Øksnebjerg.
NB: Medbring vand – kun indkøbsmulighed i Ebberup.
Start: VisitAssens
Følg Nordre Havnevej og Kildensmindevej 2,7 km til lyskurven ved Østre Ringvej.
Kør lige over Ringvejen og følg den lille vej 1,4 km til Brahesborgvej.
Galleri Sulegården
Lige før Brahesborgvej ligger galleriet på venstre side. Kunstneren Carl Henning Aarsø udstiller her i en historisk bindingsværksgård. Se også det sjove “dukkehus” i målestoksforhold 1:6.
Brahesborg Gods
Drej ⬅ og følg Brahesborgvej. På venstre side ses Brahesborg Gods og Danmarks ældste hængebro fra 1846. Gør evt. en afstikker ind på gårdspladsen.
Gamtofte Kirke
Efter 2,6 km ses kirken med tre glasmalerier og et bronze-krusifiks af Peter Brandes. Overfor står en RAF-mindesten og flyets propel.
Turup Kirke
Drej ⬅ ad Gamtoftevej ca. 2 km. Kirken har en altertavle af Maja Lisa Engelhardt. Drej ➡ ad Kærvangen – bord/bænke findes ved begge ender af gadekæret.
Strøjer Samlingen
Følg Bogyden 3,2 km. Passér Strøjers Teglværk med veteranbiler og kongehistorie. Drej ➡ ad Sø Søbyvej, ➡ ad Johan Rantzaus vej ca. 1,8 km til Odensevej.
Øksnebjergstenen
Stenen markerer Johan Rantzaus sejr i 1535. Teksten er af Johannes V. Jensen. Fantastisk udsigt fra stedet.
Ebberup
Drej ➡ ad Odensevej, ⬅ ad Thinggyden til Ebberup. Drej ⬅ ad Ravnekærvej til Spar. Drej ➡ ad Ebberupvej. Ved Skolevej ses legeplads og bord/bænke. Drej ⬅ ad Rybergsvej, ➡ ad Kirkebakken.
Sønderby Kirke
Her er grave for faldne flyvere og soldater fra 1864. Familien Trapp (Sound of Music) sang her i 1939. Kontakt graveren hvis kirken er lukket.
Afslut ruten
Følg Kirkebakken til Langegyde ➡, ⬅ ad Flædekærvej til Saltofte (bord/bænke og legeplads). Fortsæt ad Lerbjergvej 300 m, drej ⬅ ad Egebjergvej, ⬅ ad Dalvænget. Drej ⬅ før Harald Nyborg, ➡ ad Stejlebjergvej, ⬅ ad Sdr. Ringvej og tilbage til VisitAssens (ca. 1,9 km).