Baagøfærgen fylder 50 år

Planche 1: Assens - Baagøfærgen fylder 50 år

En færge i drift udgør en livsnerve mellem et øsamfund og fastlandet. Fra Assens har der været færgedrift til Baagø og Brandsø, foruden Aarøsund. Inden den nuværende færge kom i 1976, var færgeruten Assens – Baagø – Brandsø. Øernes forudsætning for at overleve som samfund har været en god færgeforbindelse og muligheden for at krydse Lillebælt. En færge stiller dog krav til dybe sejlrender og en tilpasset havn. Kort tid efter at den nuværende færge blev indsat, blev anløb af Brandsø aflyst, da færgen stak for dybt.  

Kommunikationen mellem færgeselskabet og øboere har været og er stadig vigtig. Færgen fungerer bl.a. som øboernes forlængede arm, og besætningen på færgen er behjælpelige med logistikken. I dag er det svært at forestille sig, at man kan bo og arbejde på øen, uden en stabil færgeforbindelse. 

Pt. er der registreret 24 fastboende på Baagø. Der arbejdes på at tiltrække nye beboere blandt andet ved at gøre det nemmere at arbejde og bo på øen; Inden udgangen af 2027 forventes det, at der er etableret fiberforbindelse. Derudover er der dialog med lodsejerne om mulighederne for at genoprette naturarealer.  

”Vi har plads til flere turister på Baagø – både om sommeren og resten af året”, siger Marianne Mosegaard, ejer af Baagø Havnekiosk, der også fungerer som turistbureau, når der kommer turister med færge og med lystbåde til Baagø. 

Christina V. Nielsen driver landbrug på Baagø og fortæller, at mange som sejler med færgen og besøger øen er fascineret over landbrugets mange aktiviteter i løbet af et år; ”De møder traktoren med korn, når de stiger af færgen på Baagø og bliver overrasket over aktiviteten på øen”, siger hun.

Udstillingen sætter spot på færgeforbindelsen som livsnerve mellem by og ø, samtidig med at vi fejrer 50 året for indsættelse af nuværende Assens-Baagø færge. 

Udstillingen er udarbejdet i et samarbejde mellem ASSENS LOKALRÅD, ASSENS HAVN, BAAGØ BEBOERFORENING, UDVIKLING ASSENS og MUSEUM VESTFYN, med støtte fra FYN-LANGELANDS FONDEN og ASSENS KOMMUNE.

Planche 2: Når enden er god

Den 19. april 1976 kom den nuværende Baagø-færge i drift. En enkeltbillet kostede 6 kr., et titurskort 48 kr. og 4 kr. for en cykel. En personbil ekskl. chauffør kostede 13 kr. For en lastbil skulle man af med 24 kr. 

Færgen kom dog først i drift 10 dage efter, at festlighederne var afholdt. Færgelejet på Baagø var endnu ikke klar til færgens anløb, da man den 9. april tog hul på festlighederne, hvor kommunalrådsmedlem fru Valborg Kristiansen svingede champagneflasken og færgen blev indviet. Om aftenen afholdt Assens Skibsværft fest på Marcussens Hotel for alle beboerne på Baagø samt for særligt inviterede gæster. Men som sagt skulle øboerne vente yderligere 10 dage på en stabil færgedrift.

Tiden frem til den dag, hvor færgen kom i drift, var ikke helt uproblematisk. I oktober 1975 skulle det 12 meter lange færgeskrog fragtes fra Ringe til Assens, hvor færgen skulle færdigbygges på Assens Skibsværft. På to blokvogne skulle skroget fragtes på landevejen. Mellem Hillerslev og Brobyværk faldt færgeskroget af blokvognen og spærrede vejen på tværs. Skroget vejede 50 tons og overbygningen 14 tons under transporten til Assens. Den kæmpe kran, som stod og ventede på Assens havn, blev omdirigeret til ulykkesstedet. Dette kunne man læse om i Fyens Stiftstidende d. 8. oktober 1975. 

Planche 3: Færge i drift

Roerne skulle frem

Efter ca. 2 måneders drift blev man opmærksom på, at færgen havde styringsproblemer, og at der var udfordringer med færgelejet på Baagø. Skibsfører Knud Pedersen inviterede bestyrelsen med på en tur til Baagø, så medlemmerne med selvsyn kunne se udfordringerne og løse dem hurtigt. De tekniske problemer blev udbedret, inden den store roekampagne gik i gang i oktober måned. Transport af korn fra Baagø til Assens forløb også uden ventetider det første år, trods de tekniske udfordringer. 

Personalet krævede sit

Et af aktieselskabets største problemer det første år var, at en af de to matroser meldte sig ind i Sømændenes Forbund, på grund af et ikke udbetalt feriepengebeløb. Det medførte forhandlinger med Sømændenes Forbund, som resulterede i, at selskabet fik en overenskomst, der omfattede de to matroser på færgen. Bekendtskabet med Sømændenes Forbund blev en ”dyr fornøjelse” for aktieselskabet, som nu trådte ind i en ny tid med mere opmærksomhed på arbejdstagernes rettigheder.   

Færgen i dag – det gode mødested

Om det er fokus på arbejdstagernes rettigheder eller andet, som er årsagen til medarbejderne på nutidens færges gode omdømme, skal der ikke gisnes om her, men både øboere og sommerhusejere fremhæver den imødekommenhed, som man oplever, når man kommer ombord på færgen. 

”Mandskabet på færgen er interesseret i os og de holder ligesom styr på os og vil gerne høre, hvordan det går med de forskellige ting, vi går og arbejder med. Det bidrager også til, at vi oplever, at færgen bliver et vigtigt mødested”, fortæller Marianne Mosegaard, øboer og har drevet Baagø Havnekiosk siden 2010.

I 2025 sejlede færgen i alt 3554 enkeltture og der kunne tælles i alt 24026 passagerer med færgen. Af disse sejladser er 2190 af rejserne med øboere. Derudover blev der i 2025 fragtet totalt set 2735 biler, 704 lastbiler/traktorer/vogne.

Planche 4: Nye krav til Baagøfærgen

I trafikbetjeningen af de små øer, (Arbejdsgrupperapport fra Skov – og Naturstyrelsen fra december 1992) kan vi læse, at Baagøfærgen var registreret for 100/50 passagerer og 8 personbiler. 

I sin tilladelse til sejlads med passagerer, dateret 15. marts 1996, meddelte Søfartsstyrelsen, at færgen mellem Assens og Baagø efter de nye betingelser kun havde tilladelse til at sejle med 12 passagerer. Denne nedslående meddelelse kom efter, at Søfartsstyrelsen havde afholdt hovedsyn hhv. d. 3., 23., og 31 maj 1995. En nedklassificering af passagerfærge til fragtfærge, med tilladelse til fragt af op til 12 passagerer, kunne undgås, hvis færgen blev forlænget og forsynet med en større mængde opdriftsmateriale.

Selskabet og Assens Kommune blev nu tvunget til at vælge mellem at sejle med et maks. på 12 passagerer eller at anskaffe en større færge. Løsningen blev dog at forlænge den eksisterende Baagøfærge.

I 1998 blev færgen forlænget hos Thomsen & Thomsen Skibsværft i Marstal.  Forlængelse fra den oprindelige til den nuværende længde ses især i den afstand, som færgen nu har mellem det sidste og det næstsidste koøje på skibets bagbordside.

Den oprindelige færges mål: 

• L: 23.5 m
• B: 5,8 m
• Dybde: 1,9 m

Den forlængede færges mål: 

• L: 25,7 m
• B: 6,8 m
• Dybgang: 2,05 m

I dag må færgen sejle med 98 personer hele året i godt vejr. Der er salonplads til 30. 

Derudover er der plads til 5 personbiler eller 1 lastbil/traktor/vogn. 

Det er kritisk for øboerne, når færgen ikke sejler, f.eks. fordi der skal foretages reparationer eller service. Christina V. Nielsen udtrykker, at ”færgen betyder alt. Det er vores livsnerve. Vi havde en lang periode, da færgen sidst lå i dok – så kan man ikke få varer over eller håndværkere med deres grej. Det kræver meget planlægning og logistik, når det sker. I år (2026) lå det meget tidligere, end det plejer. Det var inden vores travle periode i marken. Der er god kommunikation om, hvornår færgen ligger i dok i forhold til landbrug og erhverv, så udfordringerne bliver så små som muligt”. 

Planche 5: Ø-forbindelser

Færgen mellem Assens og Baagø lægger til i den sydlige del af øen. Der har desuden været sejlads til Wedellsborg fra den nordlige ende af øen. 

Baagø blev regnet som krongods allerede i 1200-tallet og fulgte i middelalderen Hagenskov len. Fra sidste halvdel af 1600-tallet knyttes Baagø til Wedellsborg, og det har været naturligt at sejle fra øen til Wedellsborg fra øens nordside. I 1916 blev Baagø-bønderne selvejende, og forbindelsen til Wedellsborg ændrede sig. 

En regelmæssig forbindelse til Fyn med post- og persontransport startede i 1896 med S/S Turisten, som anløb en træbro på sydkysten, med ruten Assens – Baagø - Brandsø.  S/S Turisten blev i 1913 afløst af S/S Turisten II.

Før 1896 blev postbuddets egen båd, som han selv skulle holde ved lige, anvendt til at fragte både post, personer, pengetransport, købmandsvarer og somme tider apotekervarer. Både de private postbåde og S/S Turisten lagde til ved anløbsbroen i syd. 

I 1961 indkøbes ”Træskoen” til ruten mellem Assens – Baagø – Brandsø.

Først i 1935 tager sognerådet initiativ til at bygge en havn i nærheden af Baagøs sydlige anløbsbro. Efter en drukneulykke den 17. september 1935, hvor to fiskere ville ro ud til deres fiskerbåde, blev der sat skub i planerne om en havn på Baagø, og i 1938 stod den klar og kunne indvies med festlig ceremoni. Efter kun tre år og en storm d. 13.11.1941, startede genopbygningen af en ødelagt havn.

Planche 6: Kampen om en "ordentlig" færge til Bågø

I starten af 1960’erne rettede baagøboerne igen henvendelse til A/S Lillebelts – Overfarten, som sejlede mellem Assens og Aarøsund, om selskabet også kunne engagere sig i sejlads til Baagø. Det var ikke første gang, baagøboerne kontaktede selskabet med dette formål. Efter at skibsføreren og to passagerer omkom, da postbåd Turisten IV sejlede på en mine i december 1942, kontaktede baagøboerne færgeselskabet med en forespørgsel på overtagelse af sejladsen og postforbindelsen. Forespørgslen forblev resultatløs, og postoverførselen blev foretaget af andre. 

I marts 1961 henvendte Baagø sogneråd sig til A/S Lillebelts – Overfarten med ønske om at lade Sønderjylland lægge til i havnen på Baagø. På dette tidspunkt var ruten Assens – Baagø betjent af Jørgen Pedersen med hans båd, som man mente var utidssvarende. Man ønskede derfor, at der blev indsat en færge til betjening af øen. På dette tidspunkt boede der 135 personer på Baagø og 15 personer på Brandsø. 

For at A/S Lillebelts – Overfarten skulle interessere sig for at overtage ruten Assens-Baagø – Brandsø, var der kriterier, som skulle opfyldes: Selskabet skulle have eneret på at fragte post, og beboerne skulle forpligte sig på at benytte færgen i stedet for andre løsninger, når de skulle rejse mellem Assens og Baagø.

I april 1961 var en færge til salg i Måløy i Norge. Færgen passede lige til færgelejet i Assens. I maj måned samme år købte A/S Lillebelts-Overfarten færgen for 50.000 kr. Den 15. marts 1962 var den nye baagøfærge istandsat og klar til prøvesejlads. Posten til Brandsø blev dog sejlet til øen én gang pr. dag på hverdage af en anden båd Pekian, da der ikke var vand nok ved Brandsø bro til, at færgen kunne lægge til.  

A/S Lillebelts-Overfarten overdrog ruten og færgen til Knud Pedersen den 1.12.1965, som drev ruten frem til 1974, hvorefter Assens-Baagø Færgen A/S overtog.

Færgen fik fra 1983 nyt liv som husbåd i København. 

Den ”nye” baagøfærge er også i dag – 50 år efter sin indsættelse – en vigtig del af både infrastruktur og folks mulighed for at bo og drive erhverv på Baagø. 

Planche 7: Baagøfærgen fragter glæder og sorg

At have en ø blot 30 minutter fra byen har stor værdi for blandt andre beboere i Assens. 

Sejlturen beskrives som nogle helt unikke 30 minutter, hvor uformelle samtaler med fremmede, bekendte og med færgepersonalet opstår, og nyheder og livshistorier udveksles. ”Færgen fragter glæder og sorg, den fragter forventninger, nyheder – ja, hele liv”, udtrykker Kathrine Vestergaard Hyttel. Hun bor i Assens og har haft fritidsbolig på Baagø siden august 2020. Inden hun købte huset på Baagø, benyttede hun sin campingvogn, når hun opholdt sig på øen. I dag ser hun sig selv som deltidsbeboer på Baagø, og hun indgår i det fællesskab, som øboerne skaber sammen med sommerhusejere, campister, færgemandskab mm.  

”Når man går ombord på færgen i Assens, så er man på Baagø. Og på færgen møder man det mest hjælpsomme og imødekommende færgepersonale man kan tænke sig”, siger Kathrine, hvis far stammer fra øen. Hendes nyligt afdøde fars aske skal også en sidste tur med baagøfærgen, inden asken skal hvile for evigt i Lillebælt.  

”Færgen skaber mulighed for, at vi kan leve det liv, vi ønsker på Baagø. Vi ønsker ikke at vælge mellem at bo enten i Assens eller på Baagø. I stedet nyder vi den kvalitet, der ligger i kontrasten mellem ø-livet og bylivet, og færgen skaber denne mulighed for os”, uddyber hun.  

For øboerne bidrager færgen til, at det er muligt at bo og drive erhverv på øen. 

”Baagø er som en del af Assens – vi hænger sammen. Bussen holder lige på den anden side – håndværkerne lægger ting til os på færgen, og vi får det sendt med færgen og henter det på Baagø havn. Jeg støtter og handler lokalt i Assens, og folk i Assens er vant til at se mig i bybilledet. Det at færgen ligger til lige i Assens – den ligger der jo – her kan vi også gå ind og vente, til den sejler. Den gang vi gik i skole, gjorde vi lektier på færgen – matroserne kunne træde til, når det var noget, vi skulle have hjælp til, ” udtrykker Christina V. Nielsen, som er født og opvokset på øen. 

”Færgen kommer med kunder til kiosken. Det kan ske, at færgen er fuld, og så får jeg en sms om at jeg kan gøre mig klar til at sælge varer,” siger kioskejer Marianne Mosegaard. Marianne er også ansvarlig for post- og pakkeomdeling på øen og sikrer, at den over 400 år gamle posthistorie kan fortsætte mellem Assens og Baagø boerne.