VisitAssens

Strande i Assens

I Assens og omegn er der rig mulighed for at nyde havet. Langs kysten finder du et væld af forskelligartede strande, hvor både børnefamilier, livsnydere og friluftsfolk kan finde deres favorit.

Strande paa vestfyn
Foto: Andreas Schnalke

90 km kyst med skønne badestrande

Assens byder på næsten 90 km kyst med mange skønne steder at bade, gå tur og nyde naturen. Her finder du alt fra børnevenlige sandstrande og lavvandede bugter til rolige naturstrande med udsigt over Lillebælt og Helnæs Bugt.

Badepunkt-strande i Assens - trygge og gode badeoplevelser

En Badepunkt-strand er din garanti for gode rammer om badelivet. Badepunkt er en national frivillig mærkningsordning, som stiller krav til strandens kvalitet, vandforhold, information og adgang.

Når du vælger en Badepunkt-strand, kan du forvente god badekvalitet, tydelig information på stedet, let adgang til stranden og fokus på sikkerhed for badegæster.

I Assens finder du flere strande med Badepunkt-mærkning – ideelle til både familier og feriegæster, der ønsker trygge rammer omkring strandturen. Læs mere om hvad et badepunkt er: Friluftsrådets fortælling om badepunkter

Liste over kontrollerede badestrande i Assens

Her venter alt fra brede, børnevenlige sandstrande og rolige bugter til mere åbne kyststrækninger med udsigt over Lillebælt. Uanset om du leder efter det perfekte sted til en dukkert, en stille strandtur i aftensolen eller en heldagstur med tæpper, is og kolde drikke, finder du din strand i Assens.

Flere steder er der adgang til parkering, toilet, badebro eller andre faciliteter.

Se aktuel badevandskvalitet

Assens Kommune opdaterer information om badestrande, Badepunkt-strande og badevandskontrol i badesæsonen fra 1. juni til 1. september. Læs mere om badestrande hos Assens Kommune her: https://www.assens.dk/fritid-og-oplevelser/ud-i-naturen/strande-og-badevand/badestrande